Lundberg Data er stiftet i 1997 og ejet af Stig Lundberg.

Vi er specialister inden for it-løsninger til håndværksvirksomheder. Både vores udviklere, sælgere, support og kundeservice kender branchen og har mange års erfaring med service. Vi kender de fleste arbejdsforhold og særlige udfordringer. Vi kender også jeres sprog og kutymer og har derfor nemt ved at sætte os ind i jeres problemstillinger.

Vi vil gerne have, at tingene virker ude hos dig.

Hos os er der ikke langt fra idé til handling. Vi er tilpas små til, at vi kan lave individuelle løsninger til vores brugere og tager de mindre opgaver alvorligt. Samtidig er vi så tilpas store, at vi har styr på mange problematikker, og du kan regne med, at vi også er her i morgen og 10 år frem.

Lundberg Data er forhandlere af store og små it-løsninger. Vi er certificeret partner for Microsoft, men samarbejder også med andre firmaer, der har udviklet løsninger til gavn for håndværksbranchen. Vi udvikler også selv for at sikre, at håndværkere får lige præcis det, de har brug for. Og vi sørger for, at tingene spiller sammen.

Vores specielle kendetegn er derfor:

  • Super medarbejdere, der brænder for arbejdet med kunder og udvikling af gode løsninger
  • Gode til service – vi tager telefonen, når du ringer og hjælper, indtil problemet er løst
  • It-løsninger, der er specielt tilpasset håndværksvirksomheder
  • Individuelle løsninger specielt til dit behov

Vi har kontor både på Sjælland og i Jylland – og har derudover medarbejdere på hjemmekontorer fordelt over hele landet. I alt er vi 22 ansatte.

Vi har ca. 800 kunder – og hjælper også gerne dig.