Bogholderen

Brug færre timer på administration – det er hurtigt og nemt

Med nem oprettelse af ordrer og online registrering af både timer og varer har du langt hurtigere adgang til alle oplysninger. Du slipper for en masse manuel indtastning – det samme gør de øvrige medarbejdere i virksomheden. Registreringen sker direkte ude hos kunden hver dag, og du har data til rådighed med det samme.

På den måde har du et større overblik, fakturaerne kommer hurtigere ud og du kan give en bedre service.

Vores økonomisystem er tilpasset til håndværksvirksomheder, og du kan få andre systemer direkte integreret med økonomisystemet, hvis du kan se fordelene i det.

Under alle omstændigheder så er vi rigtig gode til service. Du ringer bare til os – så hjælper vi, uanset hvad der driller.

Herunder kan du se alle fordelene for dig.

Bogholderi og regnskab

Vores økonomisystem, NAV Håndværk, er tilpasset håndværksbranchen – og spiller sammen med resten af vores løsninger. Det betyder, at du slipper for dobbeltregistreringer og undgår en masse manuelle indtastninger.

Timesedler bliver indberettet dagligt, og fakturaer kan komme hurtigere ud.

Har du i dag bestemte systemer, du er glad for, fx til registrering af ordrer, timer og vareforbrug, så sørger vi for, at de spiller sammen med vores økonomisystem. Det giver dig en langt nemmere hverdag.

Fakturering

Både timer og vareforbrug kan være klar, lige så snart opgaven er afsluttet ude hos kunden. Det betyder, at fakturaen bliver sendt hurtigere – og pengene dermed også kommer hurtigere ind.

Risikoen for fejl bliver minimeret, da antallet af manuelle indtastninger og indberetninger på papir er langt mindre. Desuden bliver priserne fra de fleste grossister automatisk opdateret.

Fakturering til det offentlige via EAN-numre er integreret i systemerne.

Ordrestyring

Som bogholder kan du hele tiden holde øje med, om sagerne er afsluttet og klar til fakturering. Du kan se, hvor langt sagerne er – også hvis tidsplanen undervejs bliver ændret. Alle registrerer i systemet, efterhånden som de bliver færdige. Via farvekoder har du hele tiden et godt overblik.

Det er også her, du kan foretage vurderinger af lønsomheden i de enkelte projekter, altså hvilke projekter der giver penge og hvilke, der ikke gør.

Planlægningskalender

Det er nemt at få et overblik over ordrer og planlægning af timer. Så I ved langt bedre, hvornår der er tid til nye opgaver.

Det giver bedre kundeservice – og mere styr på økonomien.

Registrering af timer

Svendene i “marken” registrerer deres timer direkte på deres mobil eller tablets ved hver dags slutning. Det foregår online, så du med det samme har et overblik. Den samme registrering ryger ind både på sagen og i forhold til udbetaling af løn.

Du slipper dermed for modtagelse og indtastning af timesedler, der måske kun bliver afleveret en gang om ugen – og på papir.

Registreringen foregår direkte på den enkelte kunde, så faktureringen også bliver nem og ligetil.

Kvalitetssikring

Direkte ude hos kunden bliver kvaliteten af arbejdet dokumenteret på mobilen eller via en tablet. Og ved afslutningen af opgaven registrerer svenden på stedet også kundens accept af, at arbejdet er som aftalt.

Det betyder, at der kommer færre sager, hvor kunden skal have en revideret faktura tilsendt.

Adgang til alt – overalt

Når alle kan registrere alt fra ordrer, timer og vareforbrug online, så betyder det samtidig, at du som bogholder har oplysningerne i hånden langt tidligere.

Samtidig betyder det, at du har adgang til alt, uanset om du befinder dig foran computeren på kontoret, hjemme eller i sommerhuset.

Backup og opdatering

Du behøver ikke være nervøs for, at computeren går ned eller om der kommer indbrud.

Dine data er sikret med daglig backup – og systemerne bliver hele tiden opdateret med de nyeste versioner – uden at du behøver gøre noget.

Dokumentation og billeder

Undervejs i en sag bliver opgaverne beskrevet, og er der brug for det, kan svenden på stedet lægge billeder ind som dokumentation. Det kan også være før og efter billeder.

Det betyder, at det også bagefter er muligt at gå tilbage i sagen og søge oplysninger, fx ved en reklamation.